Kirkegårdens historie
Jorden til Søndre Kirkegård blev købt af familien Møhl i 1935 for 39.770 kr. til overtagelse den 1. april 1936. Grundstykket bestod af tre matrikler på henholdsvis 8.694 m2, 8.401 m2 og 11.012 m2 samt en matrikel på 8.164 m2 erhvervet af Vejle Bank A/S for 15.260 kr. Kirkeministeriet godkendte anvendelsen til kirkegård den 28. december 1935, og planerne for indretningen blev herefter udarbejdet af kirkegårdsinspektør Chr. Nielsen, Horsens og kirkegårdsgartner Haumann, Vejle. I første omgang var arealerne lejet ud til gartneri og kolonihaver, men arbejdet med kirkegårdens anlæggelse begyndte sidst på efteråret 1937, og det var hensigten, at indvielsen skulle finde sted, når der var blevet opført et kapel på kirkegården. Der blev imidlertid afholdt et ekstraordinært provstisyn allerede den 31. maj 1940, hvor kirkegården godkendtes til ibrugtagning, og samme dag tildelte Kirkebestyrelsen fhv. borgmester Frederik Poulsen en æresgravplads på kirkegården. Det var en påskønnelse af, at han havde taget initiativet til kirkegårdens oprettelse og bistået Kirkebestyrelsen under forhandlingerne om køb af arealerne. Grunden til, at indvielsen blev fremskyndet, var en meddelelse om, at F. Poulsens hustru, Hansine Wilhelmine Marie, var alvorligt syg og ønskede at blive begravet på den nye Søndre Kirkegård.
Hun døde den 5. marts 1941, og hendes begravelse den 10. marts blev samtidig indvielsen af Søndre Kirkegård. Vejle Amts Avis beskrev dagen efter højtideligheden:
”I Gaar Eftermiddags begravedes fra Sct. Nicolai Kirke fhv. Borgmester Fred. Poulsens Hustru Fru Wilhelmine Poulsen under stor Deltagelse. Fra Kirken førtes Kisten gennem Byen ad Koldingvej til Søndre Kirkegaard. Paa Kirkegaarden blev Kisten baaret til Æresgravpladsen, der ligger i Kirkegaardens sydlige Udkant, og her stillede det store Følge op, medens Pastor Sørensen foretog Indvielsen og forrettede Jordpaakastelsen. Indvielsen skete med følgende Ord: Saa være da dette Sted, som vil blive kaldt Vejle søndre Kirkegaard, indviet til hellig Jord til en kristen Kirkegaard i Faderens og Sønnens og den Hellig Aands Navn! Amen. Derefter foregik Jordpaakastelsen ved den første og foreløbig eneste Begravelse.”
Vejle Social-Demokrat var også til stede, og den udsendte medarbejder beskrev det mærkelige i at betræde en kirkegård, hvor der kun var gravet en eneste grav. Han betegnede desuden begravelsen som en sjælden højtidelighed af byhistorisk interesse og tilføjede, at man ikke kunne påregne flere begravelser, før kapellet var opført. Ifølge protokollen for Fællesmenighedsrådet og Kirkebestyrelsen var det dog ikke en beslutning, man holdt ubetinget fast ved. Det blev på et møde den 9. juli 1941 vedtaget, at formanden for Kirkebestyrelsen bemyndigedes til at tillade begravelser, når forholdene talte for det, men den endelige godkendelse til almindelig ibrugtagning skete først ved et provstisyn den 9. marts 1942. Der var på kirkegården beregnet plads til o. 5.000 kistebegravelser, medens et forslag om en urnelund, en urnehave og en græsplæne med børnebegravelser, der indgik i den oprindelige plan, først er blevet realiseret på et senere tidspunkt. Urnenedsættelser begyndte i 1963 – fra 1973 også i urnefællesgrav. Den første begravelse i plænen med børnegrave fandt sted i 1971.
Kirkegårdens bygninger
Der var oprindeligt lagt vægt på, at Søndre Kirkegårds ibrugtagning først skulle ske, når der var opført et kapel på kirkegården. Første skridt hertil blev taget i et kirkebestyrelsesmøde den 10. maj 1939, hvor det blev vedtaget at anmode arkitekt Hess-Petersen, Vejle, om at udarbejde tegninger og konditioner til Søndre Kapel af ”lignende størrelse som kapellet på Nordre Kirkegård og således indrettet, at det også kan benyttes til mindre gudstjenester. Udkast ønskes både til kapel med og uden krematorium.”
Efter afholdt licitation blev byggeriet sat i gang, og trods tidens cementmangel skred det planmæssigt frem. Efter godkendelse fra både bygnings- og brandkommission kunne kapellet indvies den 28. november 1943, og Vejle Amts Avis beskrev Søndre Kapel som ”en monumental bygning, opført i røde sten. Det indre fremtræder i rene, enkle linier og afgiver i stolerækkerne plads til 260-270 mennesker, hvortil kommer, at der kan skaffes yderligere siddeplads ved hjælp af løse stole. Til højtideligheden i går havde man lånt et lille harmonium, der senere vil blive afløst af et betydeligt større. I kælderetagen er beregnet plads til et krematorium. Bygningen vil endvidere senere blive forsynet med klokke. Til arbejdet knytter sig den ret usædvanlige omstændighed, at omkostningerne knapt har nået overslagssummen på 120.000 kr.”
Der blev dog ikke noget ud af krematorieplanerne - et flertal af landets biskopper var imod. Kapellet benyttedes i begyndelsen to gange månedlig til prædikegudstjenester men ikke til øvrige kirkelige handlinger som dåb, nadver og bryllupper. I december 1945 havde en kreds af Søndermarkens beboere imidlertid fremsendt et andragende til Kirkeministeriet om at få Søndermarkens kapel indviet til kirke, og denne anmodning blev imødekommet, så indvielsen kunne finde sted den 9. maj 1948.
I kirkegårdens nordøstlige hjørne ligger menighedshuset Sct. Nicolai Huset, der er tegnet af arkitekt N.E. Steensen, Vejle. Det blev opført i 1982. Endelig er der en større mandskabs- og materielbygning i kirkegårdens sydvestlige hjørne.
Kirkegården i dag
I dag er Søndre Kirkegårds arealer opdelt nogenlunde ligeligt mellem gravsteder, græsklædte områder og stier. Da det er byens senest tilkomne kirkegård, der kun har fungeret i o. 70 år, er der ikke nogen mindelser om ”gamle landsbykirkegårde”, men i stedet en overvægt af urnegravsteder. Denne begravelsesform blev et væsentligt alternativ til kistebegravelser fra begyndelsen af 1960’erne, og den første urnefællesgrav blev taget i brug i 1973. Der er i dag en udmærket balance, hvor antallet af nye urnebegravelser er på samme niveau som nedlæggelse af ældre.
Kirkegårdens gravsteder
Som byens nyeste har Søndre Kirkegård ikke de øvrige kirkegårdes mangfoldighed af gravsteder med en kulturhistorisk bevaringsværdi. Det er dog værd at bemærke, at tre af Vejles borgmestre ligger begravet her - Frederik Poulsen, Willy Sørensen og Karl Johan Mortensen.
Om Vejles kirker og kirkegårdes tilblivelse, arkitektoniske detaljer og meget mere.