Østre Kirkegård
Kirkegårdens historie
I 1856 købte Vejle Kommune af agent N. Gylding et engareal lidt nord for Gamle Kirkegård, og her anlagdes Østre Kirkegård i årene 1867 – 69. Arbejdet blev ledet af gartner R.P. Lassen og amtsvejinspektør C.H. Kidde, far til forfatteren Harald Kidde, men det forløb ikke uden vanskeligheder. Jorden var meget fugtig på grund af vand fra de nærliggende bakker, så der måtte påføres et større lag grus, før det egentlige anlægsarbejde kom i gang. Selve indvielsen af kirkegården fandt sted den 2. november 1871, hvor byens sognepræst, pastor C.C. Wittrup begravede sin femårige søn Holger Rosendahl Emanuel. Vejle Amts Avis havde samme dag en fyldig omtale af indvielsen:
”I dag er Veile Kjøbstads nye Kierkegaard blevet høitideligt indviet af Sognepræsten til Veile og Hornstrup Menigheder, Pastor Wittrup. Kirkegaarden blev samtidig med den nye smukke Allee, der fører op til den, anlagt i 1868; ved Anlæget af denne sidste aflagdes den saakaldte ”Langelinie”. Bekostningen ved Jordarbeidet til Kirkegaarden og Veien beløb sig til c. 5000 Rd. Der er c. 100 Familiegravsteder med 2 á 3 Grave i hver og desuden 6 Qvarterer med ca. 1250 Grave. Naar Alt tages med i Beregningen – Middeltallet af Dødsfaldene i de sidste Aar, Byens tiltagende Størrelse, den Omstændighed at der endnu kan skaffes en Deel Grave paa den gamle Kirkegaard osv. – vil den være stor nok i de første 100 Aar.”
Avisen omtalte også et springvand, hvor vandet fra en kilde ved den nærliggende sandbakke ledtes ud til et betonbassin på kirkegården. Springvandet kunne nå en højde af halvanden alen - ca. 1 meter, og bassinet var en overgang forsynet med guldfisk. Forventningerne om, at den nye kirkegård skulle dække byens behov for begravelsespladser de næste 100 år, kom dog langt fra til at holde stik. Allerede i 1895 – 96 kom den første udvidelse, og den næste fulgte kun 10 år senere. I den anledning skrev Vejle Amts Folkeblad den 30. juni 1906:
”I Middags Kl. 1 jordedes Klodsmager H.P. Hviid fra Kapellet, og da dette Lig var det første, der skulde begraves paa den ny Kirkegaard, maatte denne først indvies. Denne Indvielse formede sig som en lille Høitidelighed.”
Herefter var der ikke brug for flere udvidelser, idet byens næste og største kirkegård – Nordre – blev taget i brug i 1910. Østre Kirkegård har herefter gennem årene udviklet sig, så den ældste del mod nord har et vist præg af gammel landsbykirkegård med små gravsteder, medens den øvrige kirkegård er præget af urnegravsteder og en fællesgrav med et kors nedfældet i plænen.
Kirkegårdens bygninger
Der blev 30 år efter indvielsen opført et kapel på Østre Kirkegård – en næsten tro kopi af en kirke i Hornborg i romansk-byzantinsk stil, tegnet af arkitekt Claudius Wiinholt. Det var da også ham, der i samarbejde med arkitekt N. Christof Hansen, Vejle, udarbejdede tegningerne til Østre Kapel. Byggeriet stod færdigt sidst på året 1901, og en medarbejder fra Vejle Amts Avis skrev den 17. december efter en rundvisning i det nye kapel, at det gjorde ”et nobelt, stort og hyggeligt Indtryk. Bygningen er opført af røde – særdeles smukke – Mursten og dækket med sortblaa glaserede hollandske Tagsten. Indvendig er den hvidkalket. I Ligrummene er indlagt Vand og Afløb for udskylning af Rummene. Der er en vældig Ressonnans i Kapellet, saa Sang og Orgelspil vil komme udmærket til sin Ret. I det hele taget tror vi Byen kan være glad for Bygningen, der ligger smukt paa den nye Kirkegaard, ligesom den ogsaa danner en god Silhuet mod Luften.”
Der var ellers gået flere års diskussioner - ikke mindst i byrådet - forud for byggeriet. Der var langt fra enighed om udformningen, og også økonomien var til stadig debat. Arkitekt N. Christof Hansen måtte i flere omgange reducere det oprindelige projekt, indtil der endelig var enighed om at opføre et solidt og velproportioneret kapel, dog mindre end oprindelig tænkt og med et mere spartansk interiør. Først da overslaget over anlægssummen efterhånden blev reduceret fra 27.000 til 19.000 kr., nåede byråd og kirkebestyrelse til enighed om at sætte byggeriet i gang. To år efter indvielsen – i 1904 - bekostede en af byens fabrikanter, J.C. Christiansen, en udsmykning af nichen bag alteret. Den blev udført af en dengang ganske ung, men senere velkendte kunstner, Olivia Holm-Møller. Også den fik ord med på vejen af Vejle Amts Avis:
”Udsmykningen er ledet af Arkitekt Christof Hansen og udført af Billedhuggerinden Frøken Holm-Møller. Den bestaar af en fire Alen høj Engleskikkelse, der paa en smuk Maade symboliserer Ledelsen over Dødens Tærskel. Det hele danner en afdæmpet dekoration i fladt relief og gør Billedhuggerinden og Fabrikant Christiansen megen Ære”.
Med årene forfaldt Østre Kapel i nogen grad, og i 1957 tog Kirkebestyrelsen den drastiske beslutning at rive det ned og i stedet opføre et krematorium. Denne beslutning blev dog omstødt ved Stiftsøvrighedens og Kirkeministeriets indgriben - kapellet var bevaringsværdigt, ikke mindst på grund af sin specielle byggestil. I 1985 fastslog en rapport, at bygningen fremstod meget forsømt, især indvendig. Det skyldtes både almindelig nedslidning og forskellige uheldige små ændringer - og den gode akustik, der blev fremhævet ved indvielsen, var helt forsvundet. Det var nødvendigt med en større restaurering, og den blev foretaget i 1987 ved arkitekt Inge Lind. Kapellet fremstår i dag med pudsede vægge i en lys dueblå farve, og gulvet er forsynet med lysegrå fliser. En mandskabsbygning i kirkegårdens nordøstre hjørne blev taget i brug i 1960. Den er tegnet af arkitekterne C. og K. Hess-Petersen og ombygget i 2002.
Kirkegården i dag
Østre Kirkegård er i dag den kirkegård, der umiddelbart er størst mulighed for vil blive udfaset. Jorden er meget fugtig, og antallet af begravelser stærkt faldende. Der er således også kun aktivitet i kapellet få gange om året, hvorfor man er langt fremme i overvejelser om at afhænde det til andet brug.
Kirkegårdens gravsteder
Holger Rosendahl Emanuel Wittrup – kirkegårdens første gravsted
Tæt ud mod Langelinie, på kirkegårdens ældste del, findes gravstedet for pastor C.C. Wittrups femårige søn, der som den første blev begravet på Østre Kirkegård. Gravstenen bærer et kors og er udsmykket med en påskelilje i en medaljon og en henvisning til Markus-evangeliets ord: Lad de små børn komme til mig. Gravstedet rummer desuden pastor C.C. Wittrup og hans hustru.
Borgmester Anders Sandøe Ørsted
I kirkegårdens østlige del står en gravsten for Anders Sandøe Ørsted og hustruen Antoinette. Han kom til Vejle i 1861 som byfoged og blev i 1868 byens første kongevalgte borgmester. Hustruen Antoinette tog initiativ til oprettelsen af Vejle Asyl – byens første børneinstitution. A.S. Ørsted var søn af den berømte naturvidenskabsmand H.C. Ørsted.
Jernstøber C.M. Hess’ familiegravsted
Midt på kirkegården ligger fabrikant Christian Martin Hess’ store familiegravsted. C.M. Hess’ Jernstøberi satte sammen med byens bomuldsspinderier for alvor gang i Vejles udvikling til provinsens førende industriby i begyndelsen af 1900-tallet. Gravstedsmonumentet af Nexøsandsten er nyklassicistisk, og midterdelen bærer navnene C.M. Hess og hustru Emma Hess f. Brincker samt deres fødsels- og dødsdag. De to sidemonumenter har navnene samt fødsels- og dødsdag for to af ægteparrets børn – Emma Thyra og Emil Svend. Gravstedet er omgivet af et fint forarbejdet bronzegitter.
Konsul Marius Windfeld-Hansens familiegravsted
Ved siden af C.M. Hess’ familiegravsted ligger et tilsvarende imponerende familiegravsted for en anden af de iværksættere, der prægede Vejle først i 1900-tallet – Marius Windfeld-Hansen, der oprettede Danmarks første bomuldsspinderi i 1892, og i 1904 fik sin egen virksomhed, Windfeld-Hansens Bomuldsspinderi.
Kammerassessor, kgl. Mundskænk Lars Nielsen
Kirkegårdens vestlige del rummer en samling gravsten, der er bevaret på grund af deres særpræg. Det gælder bl.a. en hvid marmorstele med kors, postament og sokkel i sandsten, rejst over kammerassessor og kgl. Mundskænk Lars Nielsen og hans hustru Karen Marie. Det bevaringsværdige ved dette monument er både den kunstfærdige udførelse, præget af Jugendstil, og de særprægede historiske stillingsbetegnelser.
Kilder:
C.V. Petersen: Vejle Bys Historie. 1927
E. With-Pedersen: Optegnelser om ”Holmen” og ”Hestehaven”. 1992
Danmarks kirker. Kirkerne i Vejle. Nationalmuseet. 2006
Søndermarkens Kirkegård og Kapel 1943-1993
Vejle Amts Avis, Vejle Social-Demokrat, Vejle Amts Folkeblad
Bent Edvardsen, teamleder
vidste du?
Aktuelt på kirkegårdene
Nu banker efteråret på døren og bladene falder ned over kirkegården. Vi fjerner dem løbende, men ser dem også som en del af årets gang.
Efter efterårsferien går vi i gang med at pynte gravsteder med gran. Regningerne er sendt ud til jer, der betaler årligt.
Hvis du ikke har fået pyntet dit gravsted med gran indtil nu, men gerne vil prøve det, kan du henvende dig til kontoret og få en pris.
