Skovkapellet er tegnet af arkitekt Jens Malling Pedersen og bygget i 1967, som det sidste af 3 begravelseskapeller på bykirkegårdene.
Skovkapellet er nu det eneste kapel der anvendes til højtideligheder på grund af sin indretning og placering.
Skovkapellets sal kan rumme ca. 80 besøgende og er indrettet i en neutral stil uden symboler. Kapelsalen kan anvendes af alle religioner til bisættelser og begravelser.
Til salen hører et hvilerum, en mindre fremvisnings sal og en atriumgård til fri afbenyttelse.
Skovkapellet er indrettet med kølefaciliteter til opbevaring af kister i de 14 dage loven tillader og på frost efter aftale
Vores personale står til rådighed en time før højtideligheden og hjælper med blomster og musik.
Du er velkommen til at besøge salen inden der aftales tid. Salen reserveres ved at kontakte kontoret. Salen kan reserveres alle hverdage og lørdage: kl.: 10, 12 eller 14.
Vi håber du får en god oplevelse og hører gerne fra dig før og efter højtideligheden.
Vejle Kommune er nu gået i gang med udvidelsen af Østerbrogade langs Østre Kirkegård fra den nye bro frem til Ørstedsgade.
Det berørte område ligger nu bag hegnet mod Østerbrogade og gravstederne er entet flyttet eller nedlagt efter aftale med de pårørende.
Arbejdet sker med respekt for, at det er kirkegårdsjord, der inddrages til vej mv.