Nordre Kirkegård

Kirkegårdens tilblivelse

Selv om det er vanskeligt at forestille sig det i dag, forholder det sig sådan, at Vejles ældste og oprindeligt eneste begravelsesplads var en kirkegård omkring Sct. Nicolai Kirke. Men efterhånden blev pladsen for lille, og i 1825 blev der købt jord og anlagt en ny kirkegård, og det er den, der i dag bærer navnet "Gamle Kirkegård". I takt med indbyggertallet i Vejle voksede blev det nødvendigt med endnu en kirkegård, og allerede i 1856 blev der købt jord til den kirkegården "Østre Kirkegård", men der skulle gå en del år før kirkegården blev indviet og taget i brug. Indvielsen blev foretaget af sognepræst Wittrup den 2. november 1871, som samme dag begravede sin egen søn på kirkegården. Østre Kirkegård er udvidet et par gange - senest i 1906. Byens tredje og største kirkegård "Nordre Kirkegård" blev taget i brug fra 1910, og den fjerde og nyeste er "Søndre Kirkegård" fra 1941.

Fra 1919 blev Nordre Kirkegård sammen med Gamle Kirkegård og Østre Kirkegård drevet af et Fælleskirkeudvalg bestående af repræsentanter fra menighedsrådene i Sct. Nicolai Sogn og Vor Frelsers Sogn. Dette udvalg er forløberen for Kirkebestyrelsen og senere Kirkegårdsbestyrelsen. Fra 1941 kom Søndre Kirkegård også til, og i dag drives de fire kirkegårde af en Kirkegårdsbestyrelse med repræsentanter fra Sct. Nicolai Sogn, Vor Frelsers Sogn, Sct. Johannes Sogn og Nørremarks Sogn.


Nordre Kirkegård

Det første køb af jord til Nordre Kirkegård fandt sted i december 1910. Der var tale om et areal på 17½ tønder land hvoraf 5 tønder land var skov, som havde tilhørt Lille Grundet. Arealet blev erhvervet for 28.000 kr. og anlægsarbejdet beløb sig til 12.000 kr. Jorden var landbrugsjord, kolonihaver og skov, og det blev etapevis inddraget til kirkegårdsjord. Kirkegården blev indviet i december 1910, og den første begravelse på Nordre Kirkegård fandt sted den 19. december 1910 (Frederikke Thomsen Jensen).

Efterhånden blev det nødvendig at erhverve mere jord, og fra Vejle byråds møde i september 1923 refererer Vejle Amts Folkeblad bl.a. "I byrådsmødet fik man afsluttet en magelægssag mellem kirken og godsejer Schou, som nu har beskæftiget byrådet i tre måneder. Resultatet blev, at byrådet godkender, at kirken erhverver godsejer Schous grunde ved Nordre kirkegård, som byttes lige over med kirkens grund ved Langelinie. Og derefter sælger godsejeren så både den nyerhvervede grund og de tilstødende arealer, i alt ca. 15½ td. ld. i bunden af Skøttehusbugten til Vejle havn, som har stor interesse i at erhverve dette areal."

I 1953 opførtes en assistentbolig som tjenestebolig for kirkegårdsassistenten ved kirkegården. Den afhændes igen i 1998. Den første mandskabsbygning har været en træbygning, og den nuværende er opført i 1964 og udvidet i 1991. Kirkegården havde i en længere årrække et drivhus. Det blev opført i 1969 og fjernet i 2009.

  • Nordre kirkegård.
    Nordre kirkegård.
  • Nordre: plader i plæne.
    Nordre: plader i plæne.
  • Fællesplæne.
    Fællesplæne.
  • Nordre Kapel.
    Nordre Kapel.
  • Kistegrave.
    Kistegrave.
  • Urnehave 1.
    Urnehave 1.
  • Vejle Skovkapellet.
    Vejle Skovkapellet.
  • Tyske flygtninge.
    Tyske flygtninge.

Nordre Kapel

Efterhånden som kirkegården udvides, fremkommer ønsket om et kapel på kirkegården, idet man forventer, at denne kirkegård vil blive mest benyttet. Drøftelserne om kapel begynder i 1921. I maj 1922 behandles de modtagne tilbud på byggeriet, og i november 1922 beslutter Fællesudvalget for Vejle kirkegården at optage et lån på 60.000 kr. til byggeriet. Den samlede regning lød på 58.613,22 kr. Lånet var indfriet i 1952.

Kapellet er tegnet af arkitekt Frits Jensen, Vejle. Det samme arkitektfirma stod for opførelsen af assistentboligen på Nordre Kirkegård i 1953. Kapellet blev indviet af sognepræst ved Sct. Nicolai Kirke og provst Christensen, Vejle den 10. juli 1923, og derefter taget i brug. Vejle Amts Folkeblad beretter den 11. juli 1923, at kapellets klokke ved 4-tiden i går lod sine malmklange lyde ud over kirkegården - ikke til en begravelse, men i anledning af at arbejdet med bygning af kapellet var afsluttet, og det skulle nu afleveres af bygmesteren, arkitekt Frits Jensen til bestyrelserne for Vejle kirker. Til stede ved denne lejlighed var foruden medlemmer af menighedsrådene, byens præster, landstingsmedlem frk. Olga Knudsen og byrådsmedlem fru Mortensen, ansatte ved byens kirker og kirkegården. Man tog plads i kapellets smukke rum og ordet blev givet til arkitekt Frits Jensen, som ifølge avisen bl.a. oplyste følgende:
"Kapellet er af røde håndstrøgne mursten på en kampestenssokkel, og det er dækket med røde falstagsten. Klokketårnet er dækket med kobber og foroven afsluttet med et forgyldt jernkors.
Kapellet har 200 siddepladser med bræddegulv under bænkene. I gangene er der lagt brændte røde munkesten. Loftet er hvælvet, pudset og hvidkalket ned til det panel, som er anbragt imod alle ydervægge. I vestsiden findes præstens værelse, der er forsynet med skab og håndvaske etc., og i østsiden har orgelet og sangkoret sin plads. Desuden findes imod nord 2 godt ventilerede ligrum med plads til 8 a 10 lig, samt 2 ventilerede klosetter. I kælderen, hvor der også er plads til brændsel, er anbragt et af C.M. Hess´ Fabrikker leveret centralvarmeapparat. Orgelet, der er skænket af Thomas Hollensen og hustru Helene Hollensen, Vejle er af instrumentmager C. Jensen leveret fra A. Berntsens orgelfabrik i Vejle. På klokken, som er leveret af de Smithske Jernstøberier i Aalborg, er indstøbt 1922 og følgende ord: "Unge, gamle, mænd, kvinder, jeg om dødens alvor minder." Og forfatteren til disse ord er A. Berntsen, Vejle."

Herefter omtales de håndværkere, der har været beskæftiget ved byggeriet, og det oplyses, at byggeri med inventar o.s.v. beløb sig til 58.613,22 kr., og herefter gør arkitekten rede for årsagen til den lange byggeperiode: "Når arbejdet har varet så længe som sket er, så skyldes det ikke alene den strænge vinter og den lange arbejdsstandsning, men også, at man ved udgravningen af kælderen stødte på en vandåre, der voldte en del besvær. Det kneb med at få kælderen tæt, men nu er det endelig lykkedes." Der rettes nu en tak for det udførte solide arbejde og det gode resultat, og arkitekten takker kirkebestyrelsen fordi han fik overdraget opgaven og for samarbejdet med kirkeværge og ansatte, hvorefter kapellet afleveres til bestyrelserne for Vejle kirker.

"Provst Christensen (sognepræst ved Sct. Nicolai Kirke) tog derefter ordet og takkede på menighedsrådenes vegne arkitekten for det smukke kapel, som man glædede sig over at se. Hvortil forsamlingen sluttede sig ved at rejse sig. Organist Wolthers tog plads ved det smukke og kraftige orgel, og man sang til orgelets toner. "Alt står i Guds faderhånd". Derefter tog forsamlingen kapellet i øjesyn, og man hørte kun lovord. Begravelser vil herefter kunne foregå fra det nye kapel, og et længe følt savn er hermed afhjulpet." slutter reporteren fra Vejle Amts Folkeblad.


Nordre Kapel bliver gudstjenestested

Fra 1952 blev der afholdt såkaldte prædike-gudstjenester i Nordre Kapel den sidste søndag i måneden for beboerne på Nørremarken. Senere blev det udvidet med gudstjeneste i kapellet hver anden søndag. I 1953 ansøges om tilladelse til også at forrette dåb og nadver i kapellet. Tilladelsen blev givet i 1954, og der blev fremstillet et flytbart knæfald, hvor den opretstående del er forarbejdet i med et motiv, der er tegnet af arkitekt Villy Steffensen, Vejle. Der blev også fremskaffet en døbefond til kapellet. Ved de første års gudstjenester i kapellet blev opgaverne som organist og kirkesanger klaret af frivillige.

Fra advent 1959 blev der afholdt gudstjenester i Nordre Kapel hver søndag. Men det understreges af Kirkebestyrelsen for kirkegårdene i Vejle og af menighedsrådet i Vor Frelsers Sogn, at dette ikke må blive en hindring for det kommende kirkebyggeri på Nørremarken.


Skovkapellet på Nordre Kirkegård

Ønsket om opførelse af et krematorium på Nordre. Kirkegård fremsættes i 1960. Byggeriet påbegyndtes i begyndelsen af 1965 og arkitekt J. Malling Pedersen, Vejle, som havde tegnet og ledet byggeriet af krematoriet kunne aflevere den flotte og særprægede bygning i slutningen af 1967. Byggeudgifterne beløb sig til ca. 1.3 mill. kr. Vejle Kommune støtte byggeriet med et tilskud på ca. 50% af byggeudgifterne.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad bragte J. Malling Pedersen en tak til de implicerede myndigheder for stor velvilje, samt til håndværkerne for forståelse under byggeriet og for kvalitetsbevidsthed. "To sideløbende hensyn har været altafgørende. Foruden at skulle fungere efter sit formål skal krematoriet også danne en smuk og værdig ramme om det at sige farvel for sidste gang". Med håbet om. at begge disse mål var nået, overdrog J. Malling Pedersen bygningen til byggeudvalgets formand fhv. skoleinspektør Ivar Kristensen." Herefter overdrog byggeudvalgets formand krematoriet til bestyrelsen for "Vejle kirker og kirkegårde" samtidig med, at han i sin tale rettede en tak til arkitekt, teknikere, leverandører og håndværkere. Ca. 50 mennesker var til stede ved overdragelsen, som fandt sted den 5. december 1967, og blandt dem var repræsentanter fra Vejle byråd, menighedsrådene og præsterne ved byens kirker.

Med ibrugtagningen af krematoriet blev det også nødvendigt med en urnekirkegård. Den første gravplads til urner blev anlagt og taget i brug i 1968. Urnekirkegården er senere udvidet til at omfatte 4 forskellige gravstedstyper for urnegravsteder.

Krematoriet blev i 1996 og 1997 udvidet med en større ovn - og med plads til en ovn mere, hvis der bliver behov for det. Det var også arkitekt J. Malling Pedersen, Vejle, som stod for denne udvidelse sammen med ingeniørfirmaet Strunge & Hartvigsen A/S, Vejle. Udgifterne til udvidelse, ny ovn m.m. beløb sig til ca. 10.5 mill. kr. Den 12. december 1997 blev ibrugtagelsen af den nye ovn og udvidelsen markeret ved en reception i krematoriet, hvor provst Leif Arffmann, Vejle forestod indvielsen af de nye og bedre faciliteter.

Gennem årene har der været en stigning i kremeringer fra Vejle Krematorium. Således var der i 1991 ca. 580 kremeringer og i 1999 var tallet 807 kremeringer. Krematoriet lukkede den 30 september 2011.


Det hvide kors

Det store hvide kors som man ser for enden af vejen, når kan kommer fra Horsensvej ind på kirkegården forbi drivhus og mandskabshus, menes at stamme fra ca. 1946. Korset er fremstillet af tømmer fra et skibsvrag, der drev i land et sted på den jyske vestkyst.


Mindesten faldne under 2. verdenskrig.

4. maj 1952 blev der afsløret en mindesten af bornholmsk granit på Nordre Kirkegård for 11 faldne vejlensere under 2. verdenskrig. Mindesten og anlæg blev udformet af arkitekt Willy Steffensen, Vejle, der selv havde været aktiv i modstandskampen. Mindestenen blev på vegne af Frihedsfondens lokal komité afsløret af boghandler J. Munch Christensen, som dermed afleverede mindestenen til Vejle by. På byens vegne takkede borgmester Willy Sørensen for arbejdet med at skaffe midler til dette mindesmærke, og der blev holdt taler af sognepræst Johs. Birkedal Nielsen, Sct. Nicolai Kirke i Vejle og sadelmagermester H.P. Pedersen, Vejle, der talte på vegne af de pårørende til de faldne.
Mindestenen stod oprindeligt bag kirkegårdens gamle indgangsportal nede på Horsensvej. Men i 1987 blev den flyttet til den nuværende plads ved indkørslen til kirkegården.
Mindestenen bærer på forsiden navnene på de 11 faldne vejlensere og på bagsiden er indhugget dette digt af Anton Berntsen:

"Danmark var i lænker lagt,
danske mænd var værn og vagt.
Velfærd, liv og hjerteblod
ofred de med vilje god.
Intet større offer findes,
deres dåd skal længe mindes."

Dette digt udtrykker, hvad mindestenen skal fortælle kommende slægter. Digtets ord blev mejslet i sten, og den gamle digter gav udtryk for, at han var stolt og taknemmelig over, at det netop blev ham, der fik lov til at skrive teksten til mindestenen.


Privat mausoleum

Der er bygget et privat mausoleum til venstre for indgangen til kirkegården fra Horsensvej. Mausoleet er bygget af konsul, købmand Andreas Schjøth, Vejle (døde i januar 1921 og kisten er anbragt i mausoleet), og det fungerer som familiegravsted. Samme konsul har for øvrigt foræret en del af jorden til Nordre Kirkegård, mod at der blev gjort plads til mausoleet.

Om mausoleet kan man bl.a. i begravelsesprotokollen læse: "Ifølge skøde af 22. marts 1910 og tingl. 31. marts 1910 fra købmand, konsul A. Schjødt på matr. n. 49 og 50 af Vejle købstads Nørremark er ophørt følgende: "Endvidere bemærkes, at jeg af det solgte areal har forbeholdt mig uden vederlag at få udvalgt plads til et familiegravsted på 50, er femti kvadratalen i den såkaldte grotte, hvor "Olai Bænk" har stået, hvis forskoven bliver anvendt til kirkegård, og ellers i hjørnet nærmest landevejen ind til skoven. Dette gravsted skal under forudsætning af at det stedse tilbørligen ren- og vedligeholdes, bestandig, og så længe kirkegården benyttes som sådan, være til gratis benyttelse for mig og mine efterkommere i nedstigende linie, dog kun indtil børnebørn inklusive. Herom vil fornøden tilførsel være at foretage i kirkegårdsprotokollen."

I marts 1973 er følgende ført til referat at kirkebestyrelsen ved Jørgen E. Johansen."Under forudsætning af at familien Schjødt stadig vedligeholder familiens mausoleum som her er opført for egen regning og på en for kirkegården passende måde, kan familien fortsat uden vederlag benytte gravstedet så længe kirkegården opretholdes. Såfremt familie Schjødt opgiver mausoleet skal der ske henvendelse til Vejle Byhistoriske Arkiv med hensyn til bevarelse af bygningen."
Den seneste urne er nedsat i mausoleet i oktober 1989 og det rummer en kiste og 4 urner.


Den tyske gravplads

Efter anden verdenskrig i 1945 blev der anlagt begravelsespladser i ca. 30 byer i Danmark for tyske soldater og flygtning, som døde her i landet. En sådan begravelsesplads er der også i Vejle, og den er placeret på Nordre Kirkegård, og her er 11 soldater og 111 flygtning - heraf mange børn begravet.

 

Kilder:
C.V. Petersen: Vejle Bys Historie. 1927
E. With-Pedersen: Optegnelser om ”Holmen” og ”Hestehaven”. 1992
Danmarks kirker. Kirkerne i Vejle. Nationalmuseet. 2006
Søndermarkens Kirkegård og Kapel 1943-1993
Vejle Amts Avis, Vejle Social-Demokrat, Vejle Amts Folkeblad
Bent Edvardsen, teamleder

vidste du?

– at Søndre Kirkegård blev anlagt i 1941 med en begravelse af fhv. borgmester F. Poulsens hustru?

historie

Om Vejles kirker og kirkegårdes tilblivelse, arkitektoniske detaljer og meget mere.

Læs mere her...