Kirkegårdens historie
Indtil midten af 1820’erne lå Vejles eneste kirkegård midt i byen - placeret rundt om Sct. Nicolai Kirke. Da der ved anlæggelsen af en ny havn ved Holmen blev brug for en forbindelsesvej fra den indre by, medførte det en udvidelse af Kirkegade og en indskrænkelse af kirkegårdsarealet. I stedet skulle der anlægges en ”assistenskirkegård”, og til det formål købtes et jordstykke på Holmen for 1700 rdl. af ejeren af Vejle Vandmølle, prokurator Peter Seest. Det var to af byens markante borgere, der stod bag oprettelsen af den nye kirkegård - amtmand Herman Gerhard de Treschow og initiativtageren til den nye havn Jeppe Jensen. Plantegningen til kirkegårdsanlægget blev udfærdiget af kunst- og handelsgartner J. Petersen, Odense.
Indvielsen fandt sted den 30. december 1825 med begravelsen af birkedommer Medens enke, Mette Kirstine. Det blev året efter, ved en kongelig resolution udstedt i april 1826, tilladt at overflytte i alt 103 lig, der var blevet begravet i årene 1817 – 25 på kirkegården omkring Sct. Nicolai Kirke. Efter 1826 blev denne kirkegård ikke mere anvendt til begravelser, selv om den først blev sløjfet i begyndelsen af 1840’erne. Den nye kirkegård benævntes i begyndelsen ”Assistenskirkegården”, men kaldtes efter nedlæggelsen af kirkegården omkring Sct. Nicolai Kirke blot ”Kirkegården”. Efter indvielsen af Østre Kirkegård fik den navnet ”Gamle Kirkegård”.
Ifølge den oprindelige plan var der plads til 1344 tæt liggende gravsteder foruden 30 familiegravsteder placeret ved kirkegårdens hegn. Hovedindgangen var mod syd – en køreport med flankerende låger, skænket af amtsforvalter Jens Worsaae og udført 1826 af stenhugger Balle. Allerede o. 1837 blev det nødvendigt at udvide kirkegården med nabogrunden mod vest, der tilhørte borgerkaptajn og snedkermester Morten Ottosen. Det samlede areal var herefter ca. 1,5 ha., der også er kirkegårdens nuværende størrelse. Planerne for de nye sektioner blev udarbejdet af snedkermester og hospitalsforstander Morten Ottosen.
Kirkegårdens bygninger
Ifølge gamle optegnelser var der i 1826 et materialehus til graverens og gartnerens værktøj. Der har desuden på et tidspunkt stået en klokkestabel på kirkegården, idet der findes oplysninger om købet af en ”større klokke” i 1863. Umiddelbart nord for kirkegården blev Vor Frelsers Kirke indviet i 1907, og omkring 1920 blev der opført et beskedent ligkapel i det nordvestre hjørne, formentlig til brug for den nye kirke. Endelig blev kirkegården i 1976 forsynet med et mandskabshus, tegnet af arkitekt Inge Lind.
Kirkegården i dag
Gamle Kirkegård er i dag omkranset af Jernbanegade, Jacob Gades Stræde og Langelinie og mod nord adskilt fra Vor Frelsers Kirkes menighedshus og Langelinies Skole af en flisebelagt gangsti. Den har gennem alle årene bevaret den plan, der lå til grund for anlæggelsen i 1825 og udvidelsen i 1837. Præget af gammel landsbykirkegård er bevaret i de smalle gange og lave hække omkring gravstederne. I både 1997 og 1999 blev Gamle Kirkegård tildelt ”Byens grønne blad” - et led i Friluftsrådets kampagne ”Byens grønne steder – grønne glæder”. Ved 175 års jubilæet i år 2000 var der 2.640 kistepladser, hvoraf langt fra alle blev udnyttet. Gamle Kirkegård havde i jubilæumsåret kun syv kistebegravelser men til gengæld en del urnenedsættelser. I dag har kirkegården med de nye åbne græsarealer kombineret med mange kulturhistoriske minder også fået en ny funktion. Den er attraktiv som et frodigt og grønt rekreativt åndehul tilgængeligt for alle og passet efter økologiske principper. Og så fortæller de mange gamle gravminder om de seneste 200 års lokale historie.
Kirkegårdens gravsteder
Gamle Kirkegård rummer på grund af sin lange historie mange bemærkelsesværdige gravsteder:
Apoteker Anthon Henrich Havemann
Lidt syd for kirkegårdens midte findes apoteker Anthon Henrich Havemanns familiegravsted. Han var født den 13. juni 1766 og døde den 20. september 1819, og er således en af de personer, der i 1826 blev flyttet fra kirkegården omkring Sct. Nicolai Kirke til et gravsted på den nyanlagte kirkegård på Holmen. På gravstedet, der desuden rummer hustruen Kirstine Birgithe Winding og hendes to søstre, står en rødlig sandstensstele, 2,35 m høj med en skrifttavle af hvidt marmor. Stelen er kronet med en urne.
Havnefoged og Dannebrogsmand Jeppe Jensen
I kirkegårdens østlige del ud mod Langelinie findes gravstedet for Jeppe Jensen født den 16. oktober 1778, død den 25. august 1838. Han var drivkraften bag byens nye havn og kirkegård. Gravstedet rummer desuden hustruen Maren Jensen f. Gregers Datter, født den 11. februar 1779, død den 12. marts 1860. Gravstenen er af grå kalksten med dekorationer af hvidt marmor og en indfældet skriftplade.
Fabrikant Axel Ditlev Friis
Nogle af de driftige borgere, der gjorde Vejle til provinsens førende industriby sidst i 1800-tallet, blev begravet på Gamle Kirkegård. På et nedlagt gravsted i kirkegårdens nordøstre hjørne står et klassicistisk præget monument sat over fabrikant Axel Ditlev Friis, født den 22. februar 1858, død den 17. marts 1917, og hustru Emilie Friis født den 24. september 1860, død den 7. august 1922. A.D. Friis oparbejdede en stor virksomhed i Vestergade, der især producerede et landskendt bagepulver.
Mange kendte vejlensere har således fundet deres sidste hvilested på Gamle Kirkegård. Det gælder fx borgmestrene P. Th. Madsen og N.P. Jensen, folkemindesamleren Evald Tang Kristensen og pastor L.A. Brems, der oprettede Vejles katolske menighed. Også Sct. Mariasøstrene har en lille afdeling på kirkegården.
Krigergravene
Også krigshandlingerne i 1848-50 og 1864 har sat deres præg. I den nordvestre afdeling findes en fællesgrav med et monument for ”Danske Krigere døde paa Lazarethet i Veile i Krigsaarene 1848, 49 og 50.” Det er en hvid marmorplade skænket af Vejles borgere.
Lige inden for hovedindgangen fra Jacob Gades Stræde står en sandstensobelisk over en fællesgrav for 13 danske soldater, der faldt under kampen om Vejle i 1864. Den 5 m høje obelisk er udført af billedhugger Niels Bondrop og har på forsiden indskriften: HERUNDER HVILE 13 BRAVE DANSKE KRIGERE, SOM FALDT FOR FÆDRELANDET I KAMPEN VED VEILE D. 8. MARTS 1864. På højre og venstre side står navne og rang på de 13 soldater. Indvielsen af mindesmærket, der fandt sted den 6. oktober 1865, blev overværet af mange vejlensere, der endnu havde de dramatiske begivenheder i frisk erindring.
Nu banker efteråret på døren og bladene falder ned over kirkegården. Vi fjerner dem løbende, men ser dem også som en del af årets gang.
Efter efterårsferien går vi i gang med at pynte gravsteder med gran. Regningerne er sendt ud til jer, der betaler årligt.
Hvis du ikke har fået pyntet dit gravsted med gran indtil nu, men gerne vil prøve det, kan du henvende dig til kontoret og få en pris.